Hv.I.F.

Hvidovre Isstok Forening
 

Forsiden 
Historie 
Lidt om HvIF 
Stok & Spil 
Træningstider 
Firmastokken 
Links 

 

 

 
     
 

Lidt om stokken og spillet!

 

 

 

 

Isstok kan spilles hele året rundt, om vinteren på is og om sommeren på asfalt.
Banen som der spilles på, er 25 meter lang og 3 meter bred.
I hver ende af banen er der et målfelt på 6 x 3 meter, som er det felt, selve spillet foregår i.
 

Stokken som man spiller med, vejer ca. 5 kg. og består af : Et håndtag, en skål og en plade.

Pladerne fås i flere forskellige farver: Grøn, sort, grå, gul og blå.
Den grønne plade er lavet af hård gummi og er meget hurtig på isen.
Hvorimod den blå er lavet af blød gummi og er meget langsom.

Dauben er en lille gummiring, som er spillets centrum.
Det vil sige at, når spillet startes, lægges dauben i centrum af målfeltet.
Bliver dauben berørt af en stok, er daubens nye plads nu centrum.
Hvis dauben skydes ud af målfeltet, skal den retuneres til målfeltets centrum.

Isstok kan spilles, både som individuelt og som holdspil.
Men det er holdspillet der er det mest udbredt.

Det individuelle spil er et figurspil, hvor man skal udføre nogle forskellige fastlagte opgaver.
Efter et simpelt point system, bliver man så tildelt et antal point efter hvert kast.

 
 

 

 

EM 1999 i individuelt for kvinder I Strakonice, Tjekkiet 

 

 

 

I holdspillet skal der være fire personer på et hold,
med hver deres stok.

Holdet skal kaste en stok indtil holdet ligger tættest på dauben, derefter er det modstandernes tur.

Når en ende er slut er det, det holds stok/stokke,
der er nærmest dauben, som er pointgivende .
Der gives 3 point, for den stok der er nærmest dauben og de efterfølgende stokke giver 2 point.

Når man har spillet seks ender, er kampen forbi.
Det hold der har flest point, er vinderen af kampen.
Holdspil spilles som herrehold/damehold eller som mixed hold (2h+2d).

 

 

 
 

 

Det individuelle figurspil

Turnering i Berlin for mixed hold

 

 

 

Forsiden | Historie | Lidt om HvIF | Stok og spil | Træning | Firmastokken | Links


Design by Nederby Webdesign - 2007